Kære Club Corvette, 
Jeg er stor Fiat 500 classic-entusiast og har virkelig brug for hjælp fra veteranbil-netværket i Danmark. Måske du - eller dit netværk - kan hjælpe mig. Jeg udlodder en
findeløn på 3000 kr til den person, som kan give mig det tip, som fører til et køb:) Lidt mere om sagen: 
Jeg hedder Sisse Gram de Fries og jeg er skuespiller og teaterproducent. I en del år har jeg udgivet og produceret den populære børne-podcast, Oldefars Drømmebil, hvor børn fra hele Danmark sender deres nattedrømme ind til mig og min oldefars gamle Fiat 500 F fra 1968 og så kører vi ind i børnenes drømme. Er du nysgerrig, så se mere 
HER. (Vi har en mio downloads!:))
Podcasten skal nu produceres som professionelt børneteater og turnére rundt i hele Danmark til glæde for mange tusindvis af børn. Jeg producerer med støtte fra Statens Kunstfond, A.P. Møller Fonden og mange andre og har præmiere til sommer på Anemonen i København.
Jeg mangler dog hjertet i hele forestillingen: BILEN. Jeg søger derfor med lys og forlygte efter: 
Model: Fiat 500 D, F, L (eller en model der ligner)
Stand: fuldstændigt ligegyldigt. Den behøver ikke engang kunne køre.
Farve: fuldstændigt ligegyldigt. Jeg giver den selv den smukke blå lak, som Oldefars Drømmebil har.
Budget: Jeg giver en findeløn på 3000 kr til den person, der finder bilen, som jeg ender med at købe. Og har budget til at købe selve bilen fra 0 kr - 50.000 kr (alt efter stand).
Jeg krydser fingre for, at du kan hjælpe! 
På forhånd tusind tak for hjælpen! 
Jeg vedhæfter også teaterforestillingens projektbeskrivelse, hvis du vil se lidt nærmere. 
Ring endelig, hvis du har spørgsmål eller kommentarer - tøv ikke!